fbpx

Officielt: Fermín López rykkes op på førsteholdet

Peter Vyff - 31.01.24

// Fermin Lopez

Selvom Férmin Lopez i denne sæson har været tilknyttet førsteholdet, har han på papiret tilhørt andetholdet Barca Atlétic. Spanieren er dog nu blevet indregistreret i i førsteholdstruppen, hvor han får nummer 16 på ryggen.

Barca har haft store skadesproblemer på midtbanen i denne sæson, hvor Gavi er melde ude indtil sommer, samt har Frenkie de Jong og Pedri ofte ikke været til rådighed. Oriol Romeu har heller ikke præsteret som forventet, og Xavi har derfor været nødsaget til at tænke i alternativer baner.

Artiklen fortsætter under annoncen


Cheftræneren besluttede tidligt i sæsonen at inkludere Fermín López i førsteholdets planer, på baggrund af en imponerede indsats i holdets pre-season. Og eftersom skaderne har sat sit tydelige præg på Barcas mandskab i denne sæson, er det blevet til 14 kampe for La Masia-spilleren.

Flere havde måske regnet med, at spanieren havde fået endnu flere kampe, men eftersom presset er steget på Xavi, er han også gået med de spillere, han er mest tryg ved. Den 20-årige López betragtes dog som en langsigtet løsning på Barcas midtbane, hvor han med sin skudstyrke og dybdeløb, tilbyder noget andet end holdkammeraterne.

Ledelsen har derfor også endegyldigt rykket López op i førsteholdstruppen, og nu er hans registreringspapirer godkendt af La Liga. Spanieren får nummer 16 på ryggen, og han træder dermed i fodsporene på spillere som Ez Abde og Pedri.

Og som sæsonen udspiller sig, kan midtbanetalentet med sikkerhed se frem til mere spilletid på førsteholdet, hvor han med sikkerhed vil sigte efter et gennembrud som La Masia-kammeraterne, Alejandro Balde, Pedri og Gavi.



.:FORSIDE:.