fbpx

Oprykningen glippede for Barca Atlétic

FCBARCELONA.DK - 24.06.24

 


Det lykkedes ikke for Barca Atlétic at sikre sig oprykning til La Liga 2, da de spillede den afgørende kamp mod Córdoba. Holdet kom ellers foran allerede efter et kvarter, men Córdoba kom tilbage og vandt med 2-1.

Efter 1-1 i første opgør i Barcelona for en uge siden, skulle Barca Atlétic på besøg hos Córdoba i den altafgørende kamp om oprykning til næstbedste række, La Liga 2.

Barca Atlétic lagde klart bedst ud og det blev belønnet med en flot scoring af Hector Fort i kampens 14. minut. Her trak han godt ind i feltet og sendte bolden i nettet til 0-1.

Artiklen fortsætter under annoncen


Córdoba fik arbejdet sig ind i kampen og udligningen kom i det 34. minut. Herfra dominerede andalusierne klart og Barca Atlétic kæmpede med at holde stand indtil pausefløjtet.

Hjemmeholdet fortsatte dominansen efter pausen og i det 55. minut blev det 2-1. Barca Atlétic havde svært ved at komme frem til noget, men de kæmpede heroisk overalt på banen. Som tiden skred frem blev Barca Atlétics pres mere markant og Córdobas spillere udnyttede alle muligheder for at trække tiden.

Det lykkedes ikke for Barca Atlétic at sætte den udligning ind, der ville betyde forlænget spilletid. Dermed missede oprykningen i allersidste kamp, efter en ellers flot sæson af klubbens andethold.

barcaatletic5F

// Barca Atletic
.:FORSIDE:.