fbpx

Gündogan-exit ikke nok til at registrere Olmo

Peter Vyff - 23.08.24

// Dani Olmo // Ilkay Gundogan

Barca tager sandsynligvis snart afsked med Ilkay Gündogan, der skifter til Manchester City og dermed sparer klubben en masse lønkroner. Besparelsen er dog angiveligt ikke stor nok til, at man kan indregistere nyindkøbet Dani Olmo.

Der er en masse aktivitet at spore hos Barca i disse dage, hvor transfervinduet nærmer sig sin afslutning. Catalanerne har travlt med at tynde ud i spillertruppen samtidig med, at man skal forsøge at balancere økonomien, finde besparelser i budgetterne og forhandle med potentielle forstærkninger.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ilkay Gündogan er tæt på at vende retur til Manchester City på en fri transfer, ligesom det også var tilfældet sidste år, da han forlod englænderne. Catalanerne kan dermed se frem til en årlig besparelse på 16 mio. euro i lønbudgettet, og man havde håbet, at det havde været nok til at indregistere Dani Olmo, der endnu ikke er spilletberettiget. Men ifølge nyhedsmediet COPE, er man fortsat langt fra at kunne indskrive nyindkøbet, da lønnen i truppen fortsat er alt for høj.

Det betyder, at Barca ikke kan bruge hele besparelsen fra Gündogan på at indskrive nye kontrakter, og ledelsens fokus er derfor stadig at nå i mål med Financial Fair Play. Det kræver dog, at man får taget afsked med endnu flere spillere, såsom Clément Lenglet, Vitor Roque og Ansu Fati, der alle er blevet sat i forbindelse med et sommer-exit.

Ledelsen kunne derudover også løse en stor del af problemer ved at nå til enighed med Nike omkring en ny aftale, hvilket der længe har været spekuleret i. Men for nu, lader det til, at spillersalg er den mest realistiske chance for, at Barca kan få plads til at registere Olmo, der fortsat må vente med at få sin officielle debut i La Liga.

olmo4F

.:FORSIDE:.