FCBARCELONA.DK - 26.08.24
Det varer næppe mange timer før Barca officielt kan melde ud, at Clement Lenglet udlejes til Atlético Madrid og at Vitor Roque udlejes til Betis. Aftalen med Lenglet forventes at skabe plads til en indskrivning af Dani Olmo.
Mange havde ventet at søndagen ville bringe nyt om Lenglet og Roque, men sådan blev det ikke. Vitor Roque rejste ellers til Sevilla for at mødes med Betis i lørdags og Lenglet skulle samtidig være rejst til Madrid. Derfor varer det ikke længe, før de to lejeaftaler kan meldes officielt ud. Det fortæller avisen Sport.