fbpx

Barca kan ikke registrere Dani Olmo lige nu

Anders Lang Jensen - 14.08.24

// Dani Olmo

Det skabte stor optimisme i og omkring Barca, da man kunne præsentere Dani Olmo på en seksårig aftale. Som det også har været med tidligere tilgange, kan der dog opstå problemer med at registrere Dani Olmo hos La Liga.

Efter en flot EM-slutrunde for Spanien tog rygterne til omkring Dani Olmo i forbindelse med Barca. Jagten lykkedes for Barca, der hentede catalaneren i tyske Leipzig. Men det næste økonomiske skridt er nu at registrere Olmos kontrakt for at gøre offensivprofilen spilleberettiget.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge mediet Cadena SER er Barca lige nu ikke i en position, hvor klubben kan registrere Dani Olmos seksårige kontrakt. Reelt set er der en risiko for, at Olmo slet ikke kan registreres, hvis Barca ikke lykkes med at sende andre spillere videre inden transfervinduets afslutning.

Netop den mission om at sende flere spillere ud af klubben kan vise sig svær. Håbet er dog fortsat at finde løsninger for spillere som Clement Lenglet, Ansu Fati og Vitor Roque, der enten kan forlade Barca permanent eller på mulige lejeaftaler. Tiden arbejder dog mod Barca-ledelsen, for transfervinduet lukker om blot 16 dage.

olmo7

.:FORSIDE:.