fbpx

Suárez: 'Griezmann har vores støtte'

Anders Lang Jensen - 01.12.19

© Getty Images
// Suárez // Antoine Griezmann

Forventningerne til franske Antoine Griezmann efter sommerens skifte til Barca var kolossale. Men offensivprofilen har haft svært ved at præstere. Luis Suárez forstår dog franskmanden og ved at starten i Barca er vanskelig.

For en sum på hele 120 millioner euro blev Antoine Griezmann sommerens store tilgang til offensiven i det catalanske. Angriberen har skulle tilvænne sig til en ny taktisk rolle, og uruguayanske Luis Suárez ved, at det kan være svært i en ny klub af Barcas størrelse.

’Det er klart, at det ikke er let for nogen spiller at starte her i Barcelona. Du har brug for tid til at falde til. Det tager en masse tid og kampe for at du føler dig mere tilpas. Der er brug for at dine holdkammerater støtter dig’, forklarer Luis Suárez til mediet OneFootball ved et arrangement med Puma.

’Man er nødt til at forstå, at han ikke spiller på sin tidligere position. Han gør en stor indsats for at falde til og forstå, hvad Valverde har brug for. Jeg gjorde det samme – ligesom Philippe Coutinho, Neymar og Ousmane Dembele’.

’Alle spillere, som ankommer til Barcelona, har nogle svære første måneder og kampe. Folk kigger detaljeret på dig på grund af Barcelonas betydning. Men Griezmann er rolig og selvtillidsfuld, fordi han har vores støtte til at spille hans bedste fodbold’, slutter Barcas frontmand.

I aften får Griezmann brug for støtten fra sine holdkammerater, når han møder sin tidligere klub Atlético Madrid på Wanda Metropolitano.

.:FORSIDE:.