fbpx

Seks Barca-spillere i dynamitgruppe ved EM

FCBARCELONA.DK - 01.12.19

© Getty Images

Da der i går blev trukket lod til EM-slutrunden, var der specielt én gruppe der pådrog sig opmærksomhed, for her mødes Tyskland, Frankrig og Portugal. Det betyder samtidig indbyrdes møder mellem seks Barca-spillere.

Barca bliver med garanti pænt repræsenteret ved sommerens EM. Selvom diverse landshold til slutrunden af gode grunde endnu ikke er udtaget, kommer deltagelsen nok op omkring 10 spillere, fordelt på divserse landshold.

Seks af dem er havnet i EM's dynamitgruppe, hvor man endnu ikke kender navnet på den fjerde og sidste deltager. Ter Stegen fra Tyskland, Umtiti, Lenglet, Griezmann og Dembélé fra Frankrig samt Semedo fra Portugal.

Disse spillere kommer til at stå overfor hinanden i nogle svære og spændende kampe, så der bliver helt sikkert meget at tale om, når EM er overstået.

Med Dembélés skadeshistorik er det selvfølgelig usikkert om han kommer med for Frankrig, men har formen indfundet sig til sommerr, kan han nok forvente en udtagelse af landstræner Didier Deschamps.

Også Frenkie de Jong (Holland), Ivan Rakitic (Kroatien) samt Busquets, Alba og måske Sergi Roberto for Spanien, forventes at være med ved EM.

.:FORSIDE:.