fbpx
Annonce

Arthur fik comeback efter næsten to måneders pause

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.01.20

© Getty Images
// Arthur // Granada

Arthur Melo havde inden kampen mod Granada i går ikke spillet for Barca siden den 1. december sidste år. En lyskeskade har holdt ham ude siden sejren over madrilenerne, men søndag var han endelig med igen.

Op til kampen mod Granada var Arthur begyndt at træne fuldt med igen efter en længere pause ude med en lyskeskade. Brasilianeren nåede at få det grønne lys fra lægerne inden det gik løs mod Granada og han kom også med i truppen.

Arthur mangler dog sin kampform efter mere en seks uger ude, så derfor startede Quique Setién med Arthur på bænken fra kampens start. I anden halvleg blev brasilianeren så skiftet ind til sit comeback med syv minutter tilbage af kampen.

Det er gode nyheder for Barca at have Arthur tilbage igen og det skaber helt sikkert stor glæde hos Quique Setién, der er stor fan af den 23-årige brasilianer. Arthur ventes at få en stor rolle for catalanerne under Setién som træner.

.:FORSIDE:.