fbpx
Annonce

Avis: Dårlige præstationer sender Dest tilbage

Peter Vyff - 22.02.23

// Sergiño Dest

Barca sendte før denne sæson Sergiño Dest til udlån hos AC Milan, som fik inkluderet en købsklausul på 20 mio. euro. Italienerne har dog angiveligt intet ønske om at beholde backen og det kan blive et problem på Camp Nou.

Barcas ledelse har i flere sæsoner forsøgt at finde en fast højre back til startopstillingen, hvilket trods flere forsøg endnu ikke er lykkedes. Catalanerne har sidst forsøgt sig med Héctor Bellerín, som hurtigt blev solgt videre til Sporting CP, samt Sergiño Dest, der før denne sæson blev sendt til AC Milan på en lejekontrakt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 22-årige Dest så ellers i lang tid ud til at have potentialet til at bryde igennem på Camp Nou, hvor han med hans offensive kvaliteter og fremragende teknik mindende om Daniel Alves. Landsholdsbacken, der blev købt for 21 mio. euro hos Ajax Amsterdam, nåede dog aldrig at få sit gennembrud, inden han som nævnt blev sendt til Italien.

Amerikaneren har også haft det særdeles svært hos AC Milan, hvor han ikke har formået at bide sig fast i startopstillingen endnu. Det er derfor kun blevet til otte kampe i Serie A i denne sæson, hvor Dest også har måtte se sig selv blive fravalgt til italienernes spillertrup i Champions League.

Landsholdsspillerens sløje indsats har nu også skabt en del bekymring på Camp Nou, da AC Milan ifølge avisen Sport ikke har noget ønske om at hente højre backen permanent. Catalanerne har nemlig intet ønske at få Dest tilbage i spillertruppen, og ledelsen har angiveligt også regnet på amerikanerens afsked.

Barca hentede tilmed også Julián Araujo forleden, som trænerstaben på sigt håber kan udvikle sig til en førsteholdsspiller, ligesom ledelsen stadig har fokus på transfermålene Juan Foyth og Benjamin Pavard. Dest har derfor øjensynligt ingen fremtid på Camp Nou, men det kan blive udfordring af finde en ny arbejdsgiver til landsholdsbacken.

Catalanerne bliver derfor med al sandsynlighed nødt til at skære ned i prisen på Dest, da hans afsked er nødvendig for at kunne forstærke holdet til næste sæson. Det er dog fortsat spekulationer, og AC Milan har endnu ikke meldt nogen officielt ud, men italienernes fravalg af amerikaneren til Champions League kan dog tyde på, at han snart igen er at finde tilbage på Camp Nou.



 

.:FORSIDE:.