fbpx

Dembélé-exit kan sende Vitor Roque til Barca nu

Anders Lang Jensen - 03.08.23

// Ousmane Dembélé // Vitor Roque

Udviklingen omkring Ousmane Dembélé er eksploderet med raketfart. Franskmanden er på vej til PSG, og med et salg af Dembélé snarest muligt kan det bane vejen for Vitor Roque, der ellers først kommer til Barca næste år.

Nærmest ud af det blå ligner det nu en kendsgerning, at det er et spørgsmål om dage, før Ousmane Dembélé skifter til Paris Saint-Germain. Det gør, at Barca meget vel vil hente nyt blod til offensiven denne sommer, og en mulighed kan være Vitor Roque, som man allerede har købt.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Denne sommer har Barca bekræftet købet af Vitor Roque fra Athletico Paranaense, men den brasilianske angriber kommer først til det catalanske næste sommer. Specielt klubbens økonomiske situation var hovedårsagen til, at købet af stortalentet først træder i kraft næste år.

Men med det forestående salg af Ousmane Dembélé vil Barcas økonomiske råderum ændre sig ret markant. Det betyder også, at der økonomisk vil være mulighed for, at klubben kan hente Vitor Roque til klubben allerede nu, hvis man vælger at prioriterer denne mulighed.

Spørgsmålet bliver nemlig, om Barca-ledelsen i stedet vil holde fast i at hente Vitor Roque næste sommer for derimod at forstærke andre positioner denne sommer, som salget af Ousmane Dembélé vil gøre muligt.

vitorroque18

.:FORSIDE:.