fbpx
Annonce

Franck Kessié: 'Vi havde brug for en sejr'

Peter Vyff - 03.03.23

// El Clásico // Franck Kessié

Efter et par nederlag i træk hentede Barca torsdag en tiltrængt sejr i Copa del Rey-semifinalen over Real Madrid. Sejren skyldes især Franck Kessié, som fremtvang det afgørende selvmål, og efter kampen udtalte han sig til pressen.

Barca sikrede sig et flot udgangspunkt på Santiago Bernabéu, da det lykkedes for holdet at hente en 1-0 sejr i det første opgør i Copa del Rey-semifinalen. Den afgørende scoring faldt allerede efter 26 minutters spil, hvor Franck Kessiés skud endte hos Éder Militão, der sendte bolden i eget net.

Ivorianerens påvirkning på kampens står som flot bevis på hans udvikling i foråret. Den 26-årige Kessié har nemlig fået langt mere spilletid end i første halvdel af sæsonen, hvilket primært skyldes flere skader og karantæner til holdkammeraterne på midtbanen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Efter kampen talte Kessié med pressen, hvor han udtalte sig om målet, og hvordan sejren kom i hus:

'Jeg har ikke noget imod, at målet ikke endte som mit. Det vigtigste er, at bolden endte bagerst i nettet og at jeg kunne hjælpe mine holdkammerater. I dag var vores mentalitet udslagsgivende, for vi var utrolig stærke defensivt og vi kæmpede alle hårdt for holdet' sagde han.

Kessié kom efterfølgende også ind på sejrens betydning og så havde han store roser tilovers for Jules Koundé, der fik en sjælden startplads på hans favoritposition i midterforsvaret:

'At slå Real Madrid på Bernabéu er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse, men vi har stadig returopgøret tilbage. Vi havde brug for en sejr og det fik vi. Derudover må jeg rose Koundé, for han spillede en fantastisk kamp. Han havde ikke spillet i midterforsvaret i et stykke tid, men det er hans favoritposition og han havde godt styr på Benzema i dag'.

Der venter Barca og Kessié et par hårde kampe i La Liga mod henholdsvis Valencia og Athletic Bilbao, inden der spilles endnu en El Clásico i La Liga på Camp Nou den 19. marts. Returkampen i Copa del Rey spilles den 5. april.

.:FORSIDE:.