fbpx

Gündogan ude med karantæne mod Almería

FCBARCELONA.DK - 14.05.24

 


Barca kommer til at klare sig uden en af holdets vigtigste spillere på torsdag mod Almería, for Gündogan pådrog sig sæsonens femte advarsel mod Real Sociedad og dermed må han blive hjemme i Barcelona til opgøret.

Ilkay Gündogan har spillet stort set det hele denne sæson og derfor er det ingen god nyhed, at Xavi må undvære midtbanespilleren på torsdag, specielt fordi Barca ikke har råd til at smide point, hvis de vil være sikre på at tage andenpladsen i ligaen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var kort efter pausen, at Gündogan fik sit gule kort, da han havde knopperne så højt, at han ramte en modstander i ansigtet, uden at det var tilsigtet.

Tyskeren spillede en noget blandet kamp. Han stod for oplægget til Lamine Yamals mål til 1-0, men var også tæt på at koste en scoring i anden halvleg, da han smed bolden væk foran eget felt.

Nu kan Gündogan slappe lidt og lade batterierne op, til at Barca søndag den 19. maj tager imod Rayo Vallecano.

gundogan56F

// Ilkay Gundogan
.:FORSIDE:.