fbpx

Har Messi startet rygte for at presse Bartomeu ud?

FCBARCELONA.DK - 17.08.20

// Lionel Messi


Søndag aften breakede historien om, at Lionel Messi angiveligt har anmodet om at forlade Barca med øjeblikkelig virkning. Nu går nye meldinger på, at historien kan være skabt af argentineren for at lægge pres på præsident Bartomeu.

Det er den normalt troværdige journalist, Marcelo Bechler, som søndag aften kunne afsløre, at Messi har bedt om at forlade Barca og få ophævet sin kontrakt med catalanerne med øjeblikkelig virkning. Den argentinske angriber skulle være så træt af ledelsen og det sportslige projekt i klubben, at han nu vil væk.

Nu går der dog nye meldinger i Barcelona om, at historien om Messi måske har et helt andet formål, som ikke nødvendigvis betyder, at argentineren forlader Camp Nou denne sommer. Flere meldinger går nemlig på, at historien skulle være skabt for at lægge pres på præsident Bartomeu og for at tvinge ham til at gå af og udskrive præsidentvalg.

Det er slet ikke usandsynligt, at Lionel Messi ikke ser sig i Barca med den nuværende ledelse, men hvis der udskrives valg, træneren udskiftes og der kommer en ny sportslig ledelse til med et ny projekt, så kan virkeligheden være en helt anden. Her vil Messi meget vel godt kunne se sig selv være en del af holdet og være med til at bringe Barca tilbage på toppen.

Det hele afhænger dog af, hvor vidt præsident Bartomeu accepterer at gå af eller om han fortsætter på præsidentposten indtil den planlagte præsidentvalgt om et år.

.:FORSIDE:.