fbpx

Hazard ude af El Clásico - Marcelo og Bale tvivlsomme

FCBARCELONA.DK - 05.12.19

© Getty Images
// El Clásico

Den 18. december gælder det den udskudte El Clásico, når Real Madrid gæster Barca på Camp Nou. Madrilenerne kommer til den catalanske hovedstad uden deres angrebsstjerne Eden Hazard, som er blevet skadet.

Der bliver tale om en direkte kamp om førstepladsen i den spanske liga, når Barca den 18. december klokken 21.00 tager imod ærkerivalerne fra Real Madrid. Begge hold har 31 point i La Liga, hvor Barca dog indtager førstepladsen på grund af en bedre målscore.

Madrilenerne kommer dog svækkede til Camp Nou, da det torsdag blev offentliggjort, at Eden Hazard har pådraget sig en skade i foden og derfor med sikkerhed ikke når at blive klar til opgøret den 18. december. Også Marcelo har pådraget sig en muskelskade og betegnes også som særdeles tvivlsom. Sidst men ikke mindst er også Gareth Bale blevet skadet og han betegnes også som tvivlsom til El Clásico.

Real Madrid er det ikke det eneste hold, som må undvære spillere til kampen på Camp Nou. Barca må som bekendt undvære Ousmane Dembélé, som i sidste uge pådrog sig endnu en skade og blev meldt ude i 10 uger. Derudover er Nélson Semedo tvivlsom, mens Jordi Alba derimod forventes at blive klar.

.:FORSIDE:.