fbpx

Hvordan vil Nico Williams blive modtaget i aften?

FCBARCELONA.DK - 24.08.24

 


Nico Williams har været det helt store samtaleemne i Barca hele sommeren, men kantspilleren ser ud til at blive i Bilbao. Derfor bliver det spændende at se, hvordan Barca-tilhængerne modtager ham i aftenens kamp.

Der er næppe tvivl om, at hovedparten af Barcas fans havde glædet sig til, at Nico Williams skulle skifte til klubben denne sommer. Barca kæmpede for at overbevise angriberen, men han ser ud til at have besluttet at blive i Bilbao, selvom intet kan udelukkes i transfervinduets sidste uge.

Artiklen fortsætter under annoncen


Williams kan købes fri af sin kontrakt med Bilbao for 58 mio. euro og det beløb var Barca klar til at betale. Dermed var det reelt op til spilleren selv, om han ville tage skiftet.

Årsagen til hans beslutning om at blive hvor han er, kan sagtens være, at Barca ikke kunne garanere ham, at de kan indskrive ham i La Liga. Dermed kunne skiftet være risikabalt for Nico Williams, akkurat som det har været for Dani Olmo, der endnu ikke er blevet indskrevet grundet Barcas økonomiske udfordringer.

Spørgsmålet er så hvordan Barca-tilhængerne modtager Nico Williams i aften, når Athletic Club Bilbao gæster Estadi Olímpic. Vil man reagere negativt på hans fravalg af Barca eller vil man hylde ham for at vise, at han er ønsket i klubben?

Svaret kommer kl. 19.00 i aften, når kampen fløjtes i gang. Den kan ses på TV2 Sport X.

nicowilliams6F

// Nico Williams
.:FORSIDE:.