fbpx
Annonce

Katastrofal Lewandowski er en skygge af sig selv

FCBARCELONA.DK - 08.11.23

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski kom til Barca som en af verdens bedste angribere, men det er snart længe siden, at man har set ham levere på højeste niveau. I går mod Shakthar spillede han endnu en dårlig kamp.

Lewandowski er en spiller fra allerøverste hylde, men spørgsmålet er efterhånden, om Barca købte polakken lige inden at alderen begyndte at sætte sine spor. Lewandowski er fyldt 35 år og skal man dømme ud fra præstationerne i denne sæson, er der meget langt til det tidligere niveau.

Artiklen fortsætter under annoncen


Både mod Real Sociedad i lørdags og mod Shakhtar i går, var der aboslut intet der lykkedes for Lewandowski. Hans boldberøringer var uskarpe, han virkede langsom i sine løb og i vendinger, ligesom der manglede selvtillid i de få muligheder han kom frem til.

Med den status og erfaring som Lewandowski har, burde han gå forrest og vise vejen for holdkammeraterne, men i stedet er han usynlig og virker i nogle tilfælde opgivende i sine attituder, også overfor holdkammeraterne.

Han startede sæsonen med at score nogle mål, men uden for alvor at gøre en forskel. Så kom den ankelskade, som han netop er vendt tilbage fra. Det kan være en del af forklaringen på hans dårlige præstationer i El Clásico hvor han blev skiftet ind, eller mod Real Sociedad og Shakhtar, hvor han startede på banen.

Nu er det op til Lewandowski og Xavi at lave en plan for, hvordan Barcas topscorer genfinder topformen og hjælper med de mange mål, som han er købt for at score.



.:FORSIDE:.