fbpx

La Liga-præsident tror på bedre Barca-økonomi

Anders Lang Jensen - 11.06.24

 


Barca kan på flere måder ende i en lignende økonomisk situation denne sommer som i de tidligere transfervinduer. Flere ting kan dog også pege på, at der bliver tale om en forbedring, og La Ligas præsident spår store forbedringer for Barca.

Særlige økonomiske regler i La Liga sætter krav til klubberne, hvilket kan koste på Barcas mulighed for at spendere på markedet. Sidste sommer måtte Barca arbejde efter reglen 1:2, hvor der altså skulle spares to lønkroner, når der skulle bruges en enkelt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Håbet er dog, at klubben kan vende tilbage til reglen 1:1, hvilket vil sige, at en sparet lønkrone kan erstattes af en anden. Den tro har ligaforbundets præsident, Javier Tebas, også på Barcas vegne forud for sommerens transfervindue.

’Det vil afhænge lidt af de udfordringer, som Barca skal have løst. Men de fortæller til os, at de gør det godt. Barca ved, hvad de skal rejse i indtægter og økonomi’, siger Tebas ifølge avisen AS.

’Jeg håber, ønsker og tror på, at Barcelona vil vende tilbage til reglen 1:1, og at denne sommer ikke bliver lige så udfordrende som de seneste sæsoner for dem’, slutter ligapræsidenten.

En afgørende økonomisk vending vil være den formodede nye trøjesponsoraftale med Nike, der meldes på trapperne. Her vil Barcas øge sin årlige indtjening fra Nike, mens klubben også står til at få et stort beløb på omkring 100 millioner euro i ren sign-on-bonus i en forlængelse af sponsoraftalen.

Den bonus vil være et afgørende boost for, at klubben kan returnere til reglen 1:1 og dermed investere mere på transfermarkedet og forstærke holdet.

tebas1

// Javier Tebas
.:FORSIDE:.