fbpx

Lewandowski misser Polens første EM-kamp

FCBARCELONA.DK - 11.06.24

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski måtte udgå af Polens testkamp mod Tyrkiet i går med smerter i det ene baglår. Heldigvis vurderes skaden ikke alvorlig, men den får alligevel den konsekvens, at han må sidde over på søndag mod Holland.

Søndagens kamp mellem Polen og Holland så ud til at blive et møde mellem klubkammeraterne Robert Lewandowski og Frenkie de Jong, men nu er realiteterne, at ingen af dem kommer på banen.

Artiklen fortsætter under annoncen


De Jong måtte i går aftes melde afbud til hele EM-slutrunden grundet sine ankelproblemer og nu må Lewandowski sidde over på søndag grundet den skade, der tvang ham fra banen i opgøret mod Tyrkiet efter en halv times spil.

I dag blev Lewandowski undersøgt nærmere og her fik han den opløftede besked, at der alene er tale om en mindre muskelskade. Dermed undgår angriberen et afbud til slutrunden, men samtidig ligger det fast, at han ikke bliver klarmeldt til søndagens kamp. Det skriver avisen Sport.

'Vi gør alt for at han kan spille vores anden kamp' kom det fra den polske landsholdslæge tidligere i dag.

Polens efterfølgende kamp er først den 21. juni mod Østrig og her skulle der være gode muligheder for, at Lewandowski kan spille.

lewandowski115F

.:FORSIDE:.