fbpx

Mbappé: 'Messi fortjener at vinde Ballon d'Or'

FCBARCELONA.DK - 25.11.19

© Getty Images
// Lionel Messi // Mbappé // Ballon d'Or

Den 2. december offentliggøres vinderen af Ballon d'Or og hvis det står til franske Kylian Mbappé, som selv er med i kampen, så er det argentinske Lionel Messi, som fortjener at vinde prisen i år. 

Det er i et interview med France Football, som arrangerer Ballon d'Or, at Kylian Mbappé forleden erkendte, at han ikke selv er i spil til at vinde prisen og at Lionel Messi i stedet er den fortjente vinder.

'Jeg vinder ikke Ballon d'Or i år. Der er mange kandidater til at vinde prisen, men efter min mening fortjener Lionel Messi at vinde. Han er favorit, for på det indivuelle plan har han været meget stærk' sagde den franske angriber.

De fleste regner med, at kampen om Ballon d'Or kommer til at stå mellem Lionel Messi, Virgil van Dijk og Cristiano Ronaldo. For nyligt vandt Messi FIFAs titel for verdens bedste fodboldspiller.

.:FORSIDE:.