fbpx

Medie: Ledelsen frygter at miste Dembélé til PSG

FCBARCELONA.DK - 31.07.23

// Ousmane Dembélé

Ousmane Dembélé har endnu engang indtaget hovedrollen på transfermarkedet i Barcelona, hvor rygterne sender den franske angriber til PSG. Nu melder catalanske RAC1, at ledelsen i Barca frygter at miste Dembélé denne sommer.

Barca-angriberen har som bekendt en frikøbsklausul på bare 50 millioner euro til og med den 31. juli ved midnat, hvor halvdelen af denne pris vil gå direkte til Dembélés kontroversielle agent, Moussa Sissoko. Barca vil altså i tilfælde af, at frikøbsklausulen indløses inden midnat kun modtage 25 millioner euro. Den 1. august stiger klausulen til 100 millioner euro.

Adskillige medier meddeler, at PSG i øjeblikket skulle forsøge at hente Dembélé til den franske hovedstad, og ifølge Mundo Deportivo skulle de forleden have sendt en anmodning til Barca om lov til at forhandle med Dembélé. Denne anmodning blev dog afvist af Barca med meddelelsen om, at franskmanden ikke er til salg.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Søndag aften kunne den catalanske radiostation RAC1 så meddele, at Dembélé skulle være utilfreds med Barcas seneste tilbud om en forlængelse. Angriberen skulle kræve 6-7 millioner euro mere end hvad catalanerne har tilbudt, hvilket man på Camp Nou ikke vil acceptere.

RAC1 meddeler endda, at ledelsen i Barca på nuværende tidspunkt frygter at miste Dembélé til PSG og at man lige nu mener, at det mest sandsynlige scenarie er, at franskmanden vælger pengene og forlader Barca. Både Mateu Alemany og cheftræner Xavi forsøger dog at overbevise Dembélé om at blive.

Denne mandag kan derfor gå hen og blive særdeles afgørende, da PSG helt sikkert ønsker at lukke en handel inden midnat, hvor frikøbsklausulen stiger til 100 millioner euro. Det bliver dog i sidste ende Dembélé selv, som kommer til at afgøre sin fremtid.

.:FORSIDE:.