fbpx

Officielt: Sergi Roberto er Barcas nye anfører

Anders Lang Jensen - 22.07.23

// Sergi Roberto // Ter Stegen // Frenkie de Jong // Ronald Araujo

Barca har skullet udvælge en ny anførergruppe, efter Sergio Busquets og Jordi Alba har forladt klubben. Den er blevet præsenteret fredag aften og er bestående af Sergi Roberto, Ter Stegen, Ronald Araújo og Frenkie de Jong.

Udover Sergio Busquets og Jordi Albas afsked forlod Gerard Piqué som bekendt også Barca undervejs i sidste sæson, og dermed bliver det en ny anførergruppe, som Xavi og truppen har udvalgt. Der er dog ikke de store overraskelser at spore.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca meddeler fredag aften, at Sergi Roberto bliver ny anfører, mens de resterende anførere er Marc-André ter Stegen, Ronald Araújo og Frenkie de Jong i den rækkefølge. Truppen har stemt om den nye anførergruppe i Los Angeles, og udfaldet blev altså den netop præsenterede ledergruppe.

Sergi Roberto og Marc-André ter Stegen var begge med i anførergruppen i sidste sæson, men er altså begge to rykket et skridt frem i rækkefølgen, så Ter Stegen nu er viceanfører. De to nye og sidste medlemmer i gruppen bliver altså Ronald Araújo og Frenkie de Jong efter truppens afstemning.

roberto1

.:FORSIDE:.