fbpx

Pedri trænede med ved onsdagens træning

FCBARCELONA.DK - 14.08.24

// Pedri

Der var en særdeles god nyhed ved træningen onsdag formiddag på Ciutat Esportiva i Barcelona. Her kunne Pedri nemlig igen træne sammen med resten af sine holdkammerater.

Pedri pådrog sig som bekendt en skade ved EM i Tyskland, hvor han var offer for en hård tackling af Toni Kroos. Det forårsagede en forstrækning af anden grad i knæet, som har holdt midtbanespilleren ude lige siden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu tyder alt dog på, at Pedri snart er kampklar igen. Han kunne nemlig onsdag formiddag træne på normal vis i en del af træningen, hvilket understreger hans betydelig fremgang i genoptræningen.

Pedri når ikke at blive klart til lørdagens kamp i den spanske liga på udebane mod Valencia, men forventningen er, han i løbet af et par uger kan være til disposition igen.

.:FORSIDE:.