fbpx

Tottenham venter på at Barca ophæver med Lenglet

Anders Lang Jensen - 04.07.23

// Clement Lenglet

Barca-ledelsen arbejder lige nu på at sende spillere ud af klubben for at spare på lønudgifterne. Man håber på at kunne sælge Clément Lenglet til Tottenham, men det kan potentielt ende i en kontraktophævelse som Umtiti.

For få dage siden ophævede Barca kontrakten med Samuel Umtiti, og dermed sparer klubben rigtig mange penge på lønbudgettet de kommende år. Det samme er håbet med Clément Lenglet, som man dog derudover også gerne vil have en mindre transfersum for.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca håber på at hente mellem 5 og 10 millioner euro i et salg af Clément Lenglet, men forhandlingerne med Tottenham har ikke rykket sig. Englænderne venter i stedet på, at Barca muligvis ophæver kontrakten med franskmanden, for dermed potentielt at hente ham gratis. Det skriver avisen AS.

Indtil videre har der ikke været gennembrud i forhandlingerne om Clément Lenglet, og derfor kan det vise sig som en udvej at ophæve kontrakten med ham. Hvis parterne bliver enige om nogle gode vilkår, vil Barca kunne frigøre mange penge på lønbudgettet, ligesom man gjorde med Samuel Umtitis ophævelse.

Clément Lenglet har en rigtig dyr lønpakke i sin Barca-kontrakt, der løber hele tre sæsoner endnu. Derfor står forsvarsspilleren med gode kort på hånden, da han har tre år mere med en høj lønpakke til gode i Barca. Håbet er dog at finde en løsning snarest muligt med en anden klub.

lenglet12

 

.:FORSIDE:.