fbpx
Annonce

Xavi: 'Sevilla kan godt gøre det svært for os'

FCBARCELONA.DK - 04.02.23

// Xavi // Sevilla

Xavi har holdt pressemøde forud for søndagens kamp mod Sevilla hjemme på Spotify Camp Nou. Her understregede han, at det bliver en svær opgave, selvom andalusierne har fået en skidt start på sæsonen.

'Vi står overfor en meget svær modstander, på trods af Sevillas situation i tabellen. Sampaoli er en rigtig god træner og hans hold arbejder godt i forsvaret og med det høje pres. Det et hold der kæmper for at komme tilbage og de har erfarne spillere. Sevilla kan godt gøre det svært for os, så vi får brug for vores tilhængere' indledte Barca-træneren.

Her er hvad Xavi også svarede på:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Fire spillere på midtbanen:
'Vi har det godt med alle systemer, men vi spiller på samme måde som i sidste sæson, men nu har vi bedre spillere og dermed flere varianter. Med fire på midtbanen, som lige nu er Pedri, Gavi, Busquets og Frenkie, mister vi bolden mindre og og det hjælper forsvaret'.

Busquets' fremtid i Barca:
'Klubben arbejder på at forlænge, men det er hans beslutning. Vi venter på hvad han beslutter. Han er meget vigtig og har vundet retten til at bestemme over sig egen fremtid. Jeg vil være henrykt, hvis han forlænger'.

Er Barca favorit til at vinde ligaen?
'Jeg ser os ikke som favoritter, men en kandidat til at vinde. Vi kæmper mod de regerende mestre og vinderne af Champions League. Vi kommer til at kæmpe om det indtil den sidste eller næstsidste runde. Real Madrid er stærke, selvom de er fem point efter'.

Ansu Fatis problemer med formen:
'Tingene skal nok lykkes for ham. Vi skal have tålmodighed. Han er et kæmpe aktiv for klubben og vi har stor tillid til ham. Han arbejder godt og jeg er meget tilfreds'.

Fraværet af Lewandowski:
'Det er vigtigt at holdet løste kampene uden Lewandowski. Jeg er glad for at spillere som Ansu Fato, Raphnha, Ferran, Gavi, Frenkie og Kessié hjælper til i front'.

Hvem skal spille højre back efter salget af Bellerín?
'Koundé er mest central forsvarsspiller, men gør det godt som back, så han er en mulighed. En anden er Sergi Roberto, Araujo og sågar Eric García, men vi har ingen naturlig højre back'.

Baldes udvikling denne sæson:
'Det har overrasket os, hvor hurtigt det er gået. Med sine 19 år præsterer han på et meget højt niveau, som man skal kunne det i Barca. Han arbejder godt både i offensiven og i forsvaret. Jeg er meget tilfreds med hans arbejdsindsats'.



.:FORSIDE:.