fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi var bedst og er de rigtige vindere'

FCBARCELONA.DK - 20.03.23

// Xavi // El Clásico

Det var en meget tilfreds Xavi Hernández der mødte pressen efter 2-1 sejren over Real Madrid. Han betegnede sejren som retfærdig og han roste holdet for indsatsen, men understregede også, at ligaen ikke er vundet endnu.

'Jeg tror det blev afgørende, at vi fik minimeret vores boldtab, for vi gav ikke så mange omstillinger væk. Vi spillede ansvarligt og dominerede i mange faser af kampen. Madrid er meget stærke og vi havde det svært til slut i anden halvleg, men vi kan kun være tilfredse. Vi er de rigtig vindere, for vi var det bedste hold' indledte han.

Her er hvad Xavi også svarede på:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Forspringet på 12 point i ligaen:
'Det er ikke afgørene og vi føler os ikke som mestre. Vi har taget et skridt fremad og jeg er meget glad på spillernes vegne. Der er en ekstraordinær stemning i truppen og vi har gang i en fantastisk liga. Jeg er stolt over hvordan de spiller'.

Sergi Robertos præstation:
'Jeg ved ikke hvad jeg mere kan sige om ham. I en anden klub ville han være en af de mest værdsatte, men her bliver han kritiseret. Det er det ærgerlige i denne klub. Han har altid været et godt eksempel. Jeg er meget glad på hans vegne'.

Stemningen på Camp Nou:
'I dag var en dejlig dag, for tilskuerne var virkelig med os og man kan mærke samhørigheden med holdet. Det var til at få gåsehud af. Det er dag hvor man skal nyde det. Vi vandt kampen i dag fordi vi var de bedste'.

Real Madrids annullerede mål:
'Der var klar offside og det kan ikke diskuteres. Jeg synes vi var det bedste hold og det var ikke retfærdigt, at de kom foran 0-1. Kessiés mål skabte retfærdighed. Holdet gav alt og det gør mig stolt'.

Stemningen i omklædningsrummet efter kampen:
'Spillerne er glade og tilfredse. I sidste sæson var vi 12 point efter Madrid og nu er vi 12 point foran. Vi har hentet 15 point på dem siden oktober. Det er noget man skal værdsætte'.

Er holdet på vej på flere titler?
'Lige nu har vi kun vundet supercuppen, men det er kun os selv der kan smide ligaen væk. Vi må ikke slappe af, for der mangler stadig meget af ligaen'.

Præsident Joan Laportas reaktion efter kampen:
'Han var meget glad og han omfavnede mig. Vi er begge to meget glade'.



.:FORSIDE:.