fbpx

Xavi: 'Vores vigtigste kamp på sæsonen indtil nu'

FCBARCELONA.DK - 11.03.24

// Xavi // Napoli

Xavi har holdt det obligatoriske pressemøde forud for Champions League kampen i morgen aften mod Napoli og her slog han fast, at der ingen favorit er til at gå videre, men at holdet vil give alt for at komme i kvartfinalen.

'Vi skal spille en kamp som vores første mod Napoli, men være mere effektive i feltet. Vi føler os klar og håber det bliver en magisk aften. Vi vil give alt for at komme i kvartfinalen og vores tilhængere bør skabe en bølge af pres' kom det fra Barca-træneren.

'Det er vores vigtigste kamp på sæsonen indtil nu. Vi er motiverede og spændte, for det en mulighed for at komme i kvartfinalen Det er fire år siden vi sidst var det' sagde han videre.

Her er hvad Xavi også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Indtrykket af Napoli:
'Der er mange ting jeg kan lide ved Napoli. De har topspillere og spiller bolden op bagfra. Calzano har forbedret holdet. Lobotka er en spiller som jeg synes om og jeg kunne godt tænke mig, at se ham på et hold som Barcas. Han gør en forskel for Napoli'.

Forventninger til kampen:
'Jeg forventer et modigt Napoli-mandskab der presser højt og vil have bolden. Det bliver en åben kamp og jeg tror det bliver underholdende. Vi står overfor et stort hold'.

Hvem er favorit til at gå videre:
'Jeg vil sige, at der ikke er nogen favorit. Det er fifty-fifty, men betydningen af vores tilhængere, gør os lidt til favoritter'.

Andreas Christensens nye rolle på midtbanen:
'Det er svært for en defensiv midtbanespiller at skabe målchancer, men han lægger pasninger og skaber dybde i spillet. Han bidrager med meget mere, end vi havde forestillet os. Han bliver afgørende i morgen for at skabe balance'.

Hvorfor kan Ferran Torres ikke spille endnu?
'Der har ikke været noget tilbagefald, men fornemmelsen er, at han ikke er 100%. Han kommer med mod Atlético Madrid'.

Tilhængernes betydning:
'Det bør minde om Camp Nou og tilhængerne bør blive vores 12. mand'.

Xavis betydning for holdet:
'Jeg er ikke vigtig, men det er klubben og spillerne. Jeg føler opbakning og vi skal alle stå sammen. Jeg vil sige til spillerne, at de ikke skal være bange, og at de kan blive mellem de otte bedste i Europa'.

Mange spillere er skadet:
'Vi har nogle svære fravær, Gavi, Pedri, Frenkie, Balde..., men vi skal kæmpe og vise, hvad vi har arbejdet på. Vi har skader, men det må ikke være en undskyldning. Vi er på hjemmebane og var bedst i første kamp og det skal vi også være her'.

xavi63F

.:FORSIDE:.