fbpx

Dembélé nævnes som en del af anfører-gruppen

Simon Arun Vrábel - 11.07.23

// Ousmane Dembélé

Ousmane Dembélé påbegynder sin syvende sæson i blaugrana, og nu hvor han er en af holdets mest rutinerede spillere, håber han angiveligt at blive en del af den anførergruppe, som holdet snart skal stemme om.

Den franske hurtigløber Ousmane Dembélé har på trods af sine turbulente kontraktforhandlinger sidste sommer, fået status som yderst vellidt i omklædningsrummet. Derfor håber angriberen på, at hans holdkammerater vil give ham titlen som én af holdets fire anførere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Når den nye sæson går i gang i begyndelsen af august måned, påbegynder Ousmane Dembélé også sin syvende sæson i blaugrana. Med den store udskiftning som holdet har oplevet på det seneste, sammenholdt med generationsskiftet hvor profiler som Sergio Busquets, Jordi Alba og Gerard Piqué har sagt farvel til klubben, er Dembélé nu én af holdets mest erfarne spillere.

Kun to spillere, Ter Stegen og Sergi Roberto, har nu højere anciennitet end franskmanden, og samtidig er Dembélé yderst vellidt af sine holdkammerater og Xavi. Især holdets cheftræner har holdt hånden over Dembélé, da konflikten om en kontraktfornyelse var på sit højeste, og mange mener da også, at Xavi er den primære årsag til, at Dembélé nu er glad og spiller fodbold på et højt niveau.

Alt sammen gør nu, at Dembélé nu bringes i spil som en del af den nye anførergruppe som holdet inden længe skal sammensætte. Det skriver avisen Sport. Modsat andre klubber, hvor de ældste spillere automatisk bliver anfører, så afholder man i Barca en afstemning som gør, at alle har mulighed for at lægge en billet ind på den ærefulde opgave at bære anførerbindet.

I skrivende stund er Sergi Roberto holdets førsteanfører, og mange gætter på, at den erfarne catalaner forsætter denne tjans. Kandidaterne til de resterende tre pladser er derfor åbne, men mange gætter på, at spillere som Frenkie de Jong, Ronald Araújo, Ter Stegen og Robert Lewandowski er gode bud, og nu lægger Dembélé altså også sit lod i puljen.



.:FORSIDE:.