fbpx

Avis: Ledelsen tror på Fati som Dembélé-erstatning

Peter Vyff - 04.08.23

// Ansu Fati

Barca har i disse dage travlt med at finde en erstatning for Ousmane Dembélé. Catalanerne skulle i den forbindelse nu have besluttet sig for at sætte deres tillid til Ansu Fati, der ellers i lang tid er blevet meldt på vej væk fra Camp Nou.

Der bliver skrevet meget om Ousmane Dembélé i disse dage, eftersom han er tæt på at færdiggøre sit skifte til Paris Saint-Germain. Franskmanden tager derfor afsked med Barca efter seks sæsoner og efterlader sig et kæmpe tomrum i den catalanske offensiv.

Selvom skiftet endnu ikke er offentliggjort, så er ledelsen allerede igang med at finde en afløser for Dembélé. Catalanerne er blevet sat i forbindelse med en række spillere som Bernardo Silva, Leroy Sané og João Félix, men ifølge avisen Sport er valget faldet på Barcas egen Ansu Fati.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Stortalentet blev ellers i starten af transfervinduet sat til salg af ledelsen efter en svingende sidste sæson, hvor han aldrig formået at bide sig fast i startopstillingen. Den 20-årige Fati fik sig dog vist fint frem i slutningen af sæsonen samtidig med, at han også har præsteret flot i holdets seneste træningskampe.

Angriberens form har nu eftersigende fået Xavi til at give ham en ny chance, hvilket især skyldes hans stærke dribleegenskaber og den fart, som han tilbyder på kanten. Cheftræneren har samtidig også et spirende talent i Lamine Yamal siddende på bænken, der også er klar til at få sit gennembrud på Camp Nou.

Barca er derfor stærkt besat på kanterne, hvor Xavi også har Raphinha, Abde og Ferran Torres til rådighed. Cheftræneren kommer sandsynligvis også til at råde over Vitor Roque efter årsskiftet, og taget den catalanske økonomi i betragtning, så er det et ganske fornuftigt træk at finde Dembélés afløser internt på holdet.

.:FORSIDE:.