fbpx

Avis: Barca forhandler med Al Nassr om Lenglet

Anders Lang Jensen - 03.08.23

// Clement Lenglet

Clément Lenglet er blandt de navne, Barca gerne skal have solgt denne sommer, men opgaven er endnu ikke blevet løst. Der har været dialog med Tottenham, men nu kan franskmanden være på vej til saudiarabiske Al Nassr.

Midterforsvaren Clément Lenglet har ikke en fremtid i Barca, og det er i klubbens helt store interesse at finde frem til et permanent salg af franskmanden. Forhandlingerne med Tottenham, som Lenglet var udlejet til i sidste sæson, er dog gået i hårdknude tidligere i transfervinduet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Mundo Deportivo er Barca dog nu i forhandlinger med den saudiarabiske klub Al Nassr om at sælge Clément Lenglet. Dermed kan klubben forhåbentligt inden længe finde en afklaring på Clément Lenglets fremtid, som på ingen måde ligger i det catalanske.

Barca menes ikke at kræve en høj transfersum, selvom man tidligere på sommeren ønskede et beløb på 15 millioner euro for Lenglet. Hvis franskmanden bliver i Barca i den kommende sæson, vil han tjene hele 16 millioner euro, så klubbens prioritet er mest af alt at slippe for Lenglets dyre lønpakke.

Al Nassr har Cristiano Ronaldo på holdet, mens klubben denne sommer også har hentet profiler i europæisk fodbold i form af Sadio Mané, Marcelo Brozovic og Alex Telles. Nu kan Clément Lenglet angiveligt også være på vej, hvis Barca ender med at blive enige med Al Nassr.

lenglet10

.:FORSIDE:.