fbpx

Barca holder på Dembélé for at presse prisen op

Anders Lang Jensen - 07.08.23

// Ousmane Dembélé

Det har lignet et spørgsmål om tid, før Ousmane Dembélé blev præsenteret som ny mand i PSG, og det gør det på sin vis stadigvæk. Franskmanden træner dog med Barca-truppen, og det er fordi, at ledelsen kræver flere penge.

I Ousmane Dembélés lejr er man af den overbevisning, at franskmanden og hans agent er sikret halvdelen af frikøbsklausulen på 50 millioner euro. Barca har ikke sendt de afgørende dokumenter retur til den franske hovedstad, og det er fordi, man ikke er enige i de økonomiske forhold.

Ifølge journalisten Gerard Romero mener Barca, at en række parametre ikke er opfyldt, hvorfor klubben ikke kun skal indkassere 25 millioner euro for Ousmane Dembélé. Barca er ganske sikre på at sikre en markant højere andel, og derfor trækker transferen ud lige nu.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca-ledelsen skal sammen med Ousmane Dembélés lejr finde frem til en aftale om fordelen af de 50 millioner euro. Søndag var franskmanden på træningsbanen sammen med Barca, og det var en situation, som kantspilleren og hans repræsentanter uden tvivl havde været foruden.

Dembélé og hans agent vil hurtigst muligt have skiftet til PSG til at gå igennem, og med Barca der tager situationen helt med ro, vil det presse franskmandens bagland dag for dag i forhandlingerne.

Det kan i sidste ende betyde, at Dembélé og Barca indgår en fælles aftale, hvor klubben får sin vilje og tjener markant mere på salget end blot de 25 millioner euro, hvilket naturligvis vil være endnu bedre for Barcas Financial Fair Play-situation.

dembele17

.:FORSIDE:.