fbpx

Officielt: Dani Olmo er blevet indskrevet i La Liga

FCBARCELONA.DK - 27.08.24

// Dani Olmo

Så er det endelig lykkes for Barca at få indskrevet Dani Olmo hos La Liga, som dermed kan få sin debut i aften mod Rayo Vallecano. Noget uventet er det Andreas Christensens skade der har løst problemet.

Dani Olmo står til træner Hansi Flicks disposition, når han skal sætte holdet i aften mod aften mod Rayo Vallecano i Madrid. Det er kendsgerningen, efter at Barca langt om længe har fået indskrevet den offensive midtbanespiller, som man hentede i Leipzig for små tre uger siden.

Avisen Sport fortæller, at indskrivningen har kunne ske fordi Barca har meddelt La Liga, at Andreas Christensen vil være ude nogle måneder. Dermed skal danskerens løn ikke regnes med i lønregnskabet i fraværsperioden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Andreas Christensen har endnu en gang problemer med en akillessene og selvom Barca ikke officielt har meldt ud, hvor lang pause der venter ham, har de kunne bruge en regel om, at en langtidsskadet spiller ikke skal belaste lønregnskabet.

Det er både en god og en dårlig nyhed, for det er godt at Olmo er klar til at hjælpe holdet. Modsat må det betyde, at Barca har dokumenteret overfor La Liga, at Andreas Christensen er langtidsskadet, hvor der før har været talt om en pause på op til to måneder. To måneder er dog ikke nok til at bruge denne regel, der kræver en pause på minimum fire måneder.

Indskrivningen af Olmo gælder da også kun til den 31. december, atså om fire måneder, hvor Barca forhåbentlig har fået bedre styr på økonomien, så han også kan indskrives når Andreas Christensen er klar igen.

Dani Olmo måtte se til fra tilskuerpladserne, da Barca i lørdags besejrede Bilbao med 2-1. Nu bliver det spændende at se, om Flick tager ham med i sin startopstilling mod Rayo eller om midtbanespilleren i stedet bliver indskiftet i anden halvleg.

olmo2F

 

.:FORSIDE:.