Markus Johannessen - 13.06.24
Marcos Alonso fik en snak med medierne til et golf-event på Mallorca, hvor han erkendte, at han ikke har den fjerneste idé om, hvad fremtiden byder ham, når hans kontrakt i Barca ophører den 30. juni.
Marcos Alonso fik meget lidt spilletid i sin anden sæson iført Barca-trøjen. Efter hans første sæson, hvor han spillede meget, især som midterforsvarer på grund af behovet, er hans rolle i truppen sivet ud i en nu overbooket bagkæde. Den madrilenske backs kontrakt udløber den 30. juni, og det er næsten helt sikkert, at han vil tage afsked med den catalanske hovedstadsklub.
Da medierne fangede den 33-årige forsvarsspiller til en golfturnering kaldet 'The Battle of Stars', havde han dog ikke mange nyheder at dele ud af. Ifølge ham selv, er han nemlig ikke klar over, hvad der skal ske på denne sommers transfermarked.