// Sergi Roberto
Sergi Roberto har i lang tid set ud til at være i gang med sin sidste sæson hos Barca. Catalaneren har dog i efteråret bevist, at han stadig har en rolle på førsteholdet, og ledelsen har derfor besluttet at tilbyde ham en ny kontrakt.
Barca står overfor en række svære beslutninger til sommer, hvor truppen både skal forstærkes og tyndes ud. Det får sandsynligvis konsekvenser for Ansu Fati, Sergiño Dest og Clément Lenglet, der alle forventes solgt, ligesom det også kan blive tilfældet for Eric García og Pablo Torre.
Marcos Alonso er også en spiller, som der højst sandsynlig må tage afsked med Barca, da han har kontraktudløb til sommer. Det samme er lige nu tilfældet for Sergi Roberto, der de sidste par sæsoner har måtte nøjes med at skrive korte kontrakter for at få lov til at fortsætte hos din barndomsklub.
Artiklen fortsætter under annoncen
Anføreren kan dog ifølge avisen Mundo Deportivo snart forvente at få tilbudt en kontraktforlængelse, da han har vist sig ganske værdifuld i løbet af efteråret. Sergi Roberto har spillet en afgørende rolle i flere kampe, især i perioden, hvor Xavi måtte undvære Pedri og Frenkie de Jong på midtbanen.
Catalaneren har samtidig også haft en enorm betydning for stemningen i omklædningsrummet, der ellers har været hårdt presset i en sæson, hvor meget lidt er gået Barcas vej. Ledelsen ønsker derfor at forlænge med kaptajnen, og man har angiveligt allerede indkaldt hans agent, Josep Maria Orobitg, til et kommende møde.
Sergi Roberto forventes at få tilbudt endnu en ét-årig forlængelse, dog uden en lønnedgang, som han ellers i flere år har måtte tage til takke med. Den alsidige midtbanespiller får angiveligt tilbudt samme lønpakke som nu, hvilket også skyldes, at han ikke mangler bejlere på transfermarkedet.
Barca-kaptajnen er allerede blevet kurtiseret i flere omgange af hold fra Saudi-Arabien og den amerikanske MLS, hvor Inter Miami hidtil har set ud som den mest sandsynlige destination. Sergi Robertos kærlighed til barndomsklubben er dog unægtelig, og derfor forventes forhandlingerne også hurtigt overstået.