fbpx

Barcas økonomi kan forpurre Rodríguez-skifte

Peter Vyff - 31.05.24

 


Barca menes at have indgået en forhåndsaftale med Guido Rodríguez, der ankommer fra Real Betis. Midtbanespillerens skifte er dog nu i fare, da ledelsen på nuværende tidspunkt ikke kan garantere hans indskrivning på førsteholdet.

Det er ingen hemmelighed, at Barca har store økonomiske problemer, der har store konsekvenser for, hvordan ledelsen skal agere på flere forskellige områder. Catalanerne har især været hårdt ramt på transferområdet, og når det kommer til at indregistere nye kontrakter på førsteholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den finansielle situation kan nu også få betydning for tilgangen af Guido Rodríguez, som ledelsen allerede skulle have indgået en forhåndsaftale med. Det skriver avisen Mundo Deportivo, der kan fortælle, at man ikke kan garantere argentinerens indskrivning hos Barca, da man endnu ikke overholder kravene for Financial Fair Play.

Catalanerne har som resultat af dette, intet overblik over, hvor meget plads man har i lønbudgettet til nye forstærkninger, og situationen ser ikke ud til at løse sig foreløbig. Og det kan nu så konsekvenser for Rodríguez' skifte, da han angiveligt må forhandle med andre interesserede klubber efter den 31. maj.

Betis-spilleren håber dog fortsat på at skiftet til Barca falder i orden, men han står dog ikke uden bejlere, hvis skiftet går i vasken. Andalusierne ønsker fortsat at forlænge med argentineren, og som situationen ser ud, bliver de næste uger afgørende for om det lykkedes at hente den transferfrie Rodríguez.

guido8F

// Guido Rodríguez
.:FORSIDE:.