fbpx

Medie: Barca havde det bedste hold i sidste årti

FCBARCELONA.DK - 29.01.20

© Getty Images
// Pep Guardiola

Magasinet FourFourTwo kigger tilbage på det seneste årti og rangerer de allerbedste hold. Her topper Barca listen med Pep Guardiolas mandskab og klubben er endda repræsenteret en gang mere på listen.

Her er FourFourTwo's bud på en Top 10:

1 - Pep Guardiolas Barcelona
Guardiolas hold var allerede frygtet inden vi startede på 2010´erne, de havde allerede vundet to ligatitler og Champions League, men der var stadig meget mere i holdet. Guardiolas hold leverede noget af det flotteste fodbold, der nogensinde er blevet spillet.

2 - Vicente Del Bosques Spanien
Del Bosques må være kandidat til at have haft det bedste landshold nogensinde. Det lykkedes ham at vinde både VM 2010, samt EM i 2008, og 2012. Derfor er det mere end almindeligt svært at komme uden om hans hold på denne liste - et hold der i øvrigt var domineret af Barca-spillere.

3 - Pep Guardiolas Manchester City
Der er mange der har sagt, at Pep Guardiolas fodbold aldrig ville kunne lade sig gøre i England. Man må dog sige, at han ar modbevist sine kritikere, hvilket er bevist med flere mesterskaber.

4 - Claudio Ranieris Leicester City
En af de største sensationer i nyere tid må siges at være det Ranieri gjorde med Leicester i 2015/16-sæsonen, hvor Jamie Vardy, Riyhad Mahrez og N'Golo Kanté stjal hovedrollerne, og med en velspillende Casper Schmeichel i målet, sikrede Leicester mesterskabet.

5 - Jupp Heynckes Bayern München
Heynckes gjorde det ikke nemt for Guardiola at overtage trænerposten i Bayern München, da han vandt The Treble netop forinden. Holdet sluttede på historiske 25 point foran Dortmund.

6 - Zinedine Zidanes Real Madrid
Selvom han ikke kom med nogen større taktisk revolution, så kan man ikke komme udover, at han vandt Champions League fire gange. Det må helt klart siges, at være en imponerende bedrift.

7 - Jose Mourinhos Inter Milan
Portugiserens Inter-mandskab var fremragende, og leverede flere historiske kampe, her kan nævnes de to kampe mod Barcelona i Champions League-semifinalerne i 2010.

8 - Pep Guardiolas Bayern München
Guardiola nåede aldrig at vinde Champions League, men catalaneren fik et voldsomt velspillende Bayern-mandskab på benene, der vandt Bundesligaen i tre år.

9 - Luis Enriques Barcelona
Luis Enriques hold var frygtet, og dette skyldes ikke mindst MSN-trioen - Messi, Suárez og Neymar. Holdet vandt The Treble-triumfen i 2014-15 hvilket må siges at være imponerende. 

10 - Diego Simeones Atletico Madrid
Holdet vandt Europa League i 2012, Copa Del Rey i 2013 og La Liga i 2014 holdet nåede også til to Champions League-finaler, men tabte begge.

.:FORSIDE:.