FCBARCELONA.DK - 04.08.20
I et interview med Barca TV, ser Frenkie de Jong frem mod lørdagens opgør mod Napoli. Han føler sig helt klar ovenpå sin skade og glæder sig til tage det første skridt mod den eftertragtede titel.
'Jeg har det glimrende og føler god energi. Jeg er kommet mig over min skade og har det fint rent fysisk. Det har været godt for holdet med lidt ferie for at få opladet batterierne. Vi har nydt fridagene, der har givet os fornyet energi' indleder hollænderen.
De Jong blev skadet lige efter coronapausen, men føler sig nu helt klar. 'Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke kunne spille, men forberedelserne til den næste kamp har været gode. Jeg føler mig i form til at spille mod Napoli' siger han videre.
Han bliver spurgt, om det giver ekstra motivation, når det er Champions League det handler om. 'Jeg er altid motiveret, men selvfølgelig er Champions League en speciel turnering. Kun fire kampe skiller os fra at vinde Champions League og hver eneste kamp bliver afgørende. Det gør det sværere' fortsætter De Jong.
'Det er klart, at vi vil gøre alt for at vinde, men når det afgøres over én kamp, bliver det mere kompliceret, for ethvert hold kan overraske dig. Det er det samme for alle hold og ingen har prøvet dette format før, men alle der er med, har fortjent at være her' udtaler han.
For at komme til slutspillet i Portugal, skal Barca først sikre sig en samlet sejr over Napoli. 'Napoli har rigtig gode spillere, der er meget disciplinerede, så det bliver het sikkert en svær kamp. Det er alle kampe i Champions League, men vi bør gå videre til næste runde' siger De Jong videre.
'Første opgør var svært for os og vi havde mange spillere bag bolden. Resultatet (1-1, red.) var ikke det bedste resultat for os, men jeg er sikker på, at vi kan gøre det bedre' udtaler han.
De Jong ærger sig over, at holdet må undvære de karantæneramte Busquets og Vidal. 'Det er to fundamentale spillere for os og vi kommer til at mærke deres fravær, men vi har et hold hvor alle holdkammeraterne har et højt niveau' afslutter hollænderen.