fbpx

De Jong: 'Jeg spillede middelmådigt mod Sevilla'

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.10.20

© Getty Images
// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong har fået en del kritik her i starten af sæsonen for ikke at være skarp nok og for at lave mange fejl. Nu erkender hollænderen da også, at han ikke har spillet op til sit bedste niveau.

Barca mistede to point i den uafgjorte kamp mod Sevilla før landskampspausen. En af grundene til det var måske, at De Jong ikke leverede varen. Han erkender nu selv, at han kan gøre det bedre.

'Jeg spillede ikke på højeste niveau mod Sevilla. Jeg spillede middelmådigt mod dem, men jeg føler mig alligevel i god form' sagde De Jong forud for landskampen mod Bosnien-Herzegovina.

De Jong spillede med fra start i hollænderens landskamp søndag aften mod Balkan-nationen Bosnien-Herzegovina. De Jong spillede alle 90 minutter og kampen endte 0-0 til. Når han kommer tilbage til Barca må han se om han kan løfte sit spil.

.:FORSIDE:.