fbpx

Gattuso: 'Lige nu har vi ingen chance mod Barca'

Magnus Wind - 23.07.20

© Getty Images
// Napoli // Gattuso

Napolis træner Gennaro Gattuso er i øjeblikket langt fra tilfreds med sit holds præstationer og form. Italieneren udtaler, at som holdet spiller i øjeblikket, vil de ikke have en chance mod Barca i Champions League. 

Barcas kommende modstander i Champions Leagues 1/8-finale, Napoli, er inde i en form- og spillemæssig dårlige periode. Torsdag aften tabte den syditalienske klub 2-1 til Parma og efter kampen var klubbens træner Gennaro Gattuso langt fra tilfreds med præstationen. 

Til de fremmødte medier på pressemødet efter kampen sagde han følgende. 'Hvis vi fortsætter med at spille med denne attitude og præstation, så kan jeg forsikre jer om, at vi ikke har en chance mod Barca i Champions League. Vi laver alt for mange fejl og det straffer vores modstander. Det er sket alt for mange gange og vi skal rette op på det problem hurtigst muligt' sagde han.

Barca-kampen er dog ikke det vigtigste for Gattuso i øjeblikket. 'Vores prioritet er at forbedre os i ligaen og så kan vi snakke om Champions League på et senere tidspunkt. Lige nu gennemgår vi en svær periode'.

Returopgøret mellem de to klubber spilles på Camp Nou lørdag den 8. august. Den første kamp i Italien endte 1-1.

.:FORSIDE:.