fbpx
Annonce

Iñaki Peña viste høj klasse i Ter Stegens fravær

FCBARCELONA.DK - 29.11.23

// Iñaki Peña // Porto

Ter Stegen nåede ikke at blive klarmeldt til kampen mod Porto og det betød at Iñaki Peña vogtede buret i den vigtige kamp. Den opgave løste han til perfektion, for han leverede flere afgørende aktioner i løbet af opgøret.

Ter Stegen vil altid være en del af Xavis startopstilling til en kamp i Champions League, men tyskerens rygproblemer holdt ham ude af kampen mod Porto. I stedet tog reservemålmand Peña plads i målet for anden kamp i træk.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det skulle vise sig, at det ikke var nogen svækkelse af Barcas mandskab, for Peña leverede en formidabel indsats, specielt i første halvleg, hvor Porto havde flere store muligheder. I mindst tre tilfælde havde Peñas aktioner afgørende betydning og kan kunne ikke klandres for Portos føringsmål, for det faldt på en ripost, hvor han lige havde leveret en klasseredning.

Porto skabte ikke så meget i anden halvleg, men Peña stod hvor han skulle i hele kampen og han havde stor andel i den vigtige sejr.

Den flotte indsats giver helt sikkert Xavi ro i kroppen med hensyn til de kommende kampe mod Atlético Madrid og Girona, for skulle Ter Stegen ikke blive klar til de opgør, har holdet en solid reserve i Iñaki Peña, der må sprudle af selvtillid efter tirsdagens kamp.



.:FORSIDE:.