fbpx

Raphinha meldes åben over for Premier League-skifte

Peter Vyff - 15.05.24

 


Der tales meget om en række spillere hos Barca, der går en usikker sommer i møde. Det drejer sig blandt andre om Raphinha, der tidligere har afvist at forlade klubben. Han skulle dog nu have åbnet op for et skifte til Premier League.

Barca står foran et travlt transfervindue, hvor man er stærkt afhængige af et par store salg, hvis det skal være muligt at forstærke førsteholdet. Catalanerne skulle ifølge flere medier være klar til at sælge Raphinha, der ikke for alvor har taget skridtet til stjernestatus, siden skiftet fra Leeds for snart to år siden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kantspilleren har dog alligevel haft en ganske udemærket sæson, hvor han i perioder har været afgørende for Barca. Det har også medført en stor interesse for brasilianeren, der både er på radaren hos flere hold i Saudi-Arabien, samt i Premier League, hvor han stadig har et godt navn efter sin tid i det engelske.

Raphinha har dog tidligere fastholdt sit ønske om at blive hos Barca, men han skulle nu have blødt op for en transfer på én betingelse. Det skriver avisen Mundo Deportivo, der kan fortælle, at landsholdsfløjen er klar til at vende retur til Premier League, såfremt han får et stort tilbud fra en topklub.

Storhold som Tottenham, Chelsea og Arsenal er tidligere blevet meldt interesseret, men det vides endnu ikke om de er klar til at betale de 60-70 mio. euro, som han menes at koste. Et skifte til Mellemøsten er nok helt  udelukket, da det sportslige setup slet ikke lever op til den 27-årige brasilianers krav.

For nu, er Raphinha dog fortsat Barca-spiller efter sommerferien, og det rygtes også, at hans familie har det godt og føler sig tilpas i Catalonien. Et sommersalg kan dog bestemt ikke afvises, og især ikke med tanke på den store udskiftning i spillertruppen som ledelsen har planlagt.

raphinha59F

// Raphinha
.:FORSIDE:.