fbpx
Annonce

Lewandowski: 'Vi skal bruge et par forstærkninger'

Simon Arun Vrábel - 17.03.23

// El Clásico // Robert Lewandowski

Søndag aften står polske Robert Lewandowski foran sit første El Clásico på Camp Nou og i den forbindelse har han givet et spændende interview. Her er erkendte han blandt andet, at Barca har brug for et par forstærkninger i det kommende transfervindue.

Det er mediet ESPN, som satte Lewandowski i stævne og her talte man ikke kun om søndagens Clásico, men også om Barcas spillestil, indkøb til sommer og nogle af truppens nuværende spillere. Alt i alt blev det til et spændende interview, som kan læses herunder.

Barcas spillestil:
'Det er vigtigt, at man som fodboldhold følger med tidens udvikling, men også at man ikke låser sig fast på en bestemt spillestil hvis man ikke har spillerne til at udføre den. Alle ønsker at spille som Guardiola gjorde i Barca, men hvis man kigger på hvordan Manchester City spiller i dag, så er det en helt anden spillestil', indledte Lewandowski.

'Fodbold er en sport i konstant udvikling og for 10 år siden ønskede alle at spille tiki-taka. I dag er holdene taktisk mere forberedte på den type fodbold og det gør også, at de forsvarer sig anderledes. Derfor bør vi også ændre os', forsatte Lewandowski inden han gav sit besyv med, hvordan han ser holdet som det er i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Holdets konkurrencedygtighed nu og i fremtiden:
'Vi har et godt hold, men vi mangler måske en eller to forstærkninger. Det vil ikke gøre vores hold perfekt, men mere konkurrencedygtigt. Vi var ikke stærke nok i Champions League i år og det skal vi forbedre i næste sæson. Førhen var vi ikke stærke nok til at kæmpe om The Treble, men i fodbold kan man ikke forbedre ting på hverken uger eller måneder'.

Førstehåndsindtrykket af Dembélé:
'Dembélé overraskede mig meget positivt fra første træning, for hans talent, hans kvalitet og hans hurtighed. For mig kan han virkelig blive den bedste spiller på sin position og han er allerede blandt de bedste, men nogle gange bliver han skadet og så skal man starte forfra'.

Lewandowskis egen fremtid:
'Jeg har altid ønsket at spille i La Liga og jeg vidste, at Barca havde mange problemer, men da jeg så deres planer tænkte jeg, at jeg kunne være en del af det her projekt. Jeg så udfordringen og sagde til mig selv, at jeg var klar til at tage den. Jeg er 34 år, men det her er bare et tal, og jeg ved, at jeg kan spille flere år på højeste niveau. Jeg ved ikke præcis hvor mange, men jeg bekymrer mig mere om mentale ting end de fysiske’.

El Clásico
’Jeg ser frem til søndagens kamp. El Clásico er den vigtigste klubkamp i verden, fordi der er mange fans der ser den. Selv da jeg for et par år siden ikke var i Barcelona var det en kamp, som jeg så frem til med glæde. Nu er jeg en del af det, og det er fantastisk for mig’, afsluttede den polske stjerne angriber.

El Clásico på søndag spilles kl. 21.00 og den vises på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.