fbpx

Medier: Flick er spottet på et hotel i Barcelona

FCBARCELONA.DK - 28.05.24

// Hansi Flick

Det varer næppe længe før der kommer en endelig afklaring omkring Barcas kommende træner. Alt peger på Hansi Flick og ifølge flere catalanske medier, er tyskeren ankommet til et hotel i det centrale Barcelona.

De catalanske medier er nærmest ved at gå i selvsving i jagten på et foto af Hansi Flick, men indtil nu er det ikke lykkes. Vidner fortæller dog om, at han er set på et luksuriøst hotel i den catalanske hovedstad.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her sidder han angiveligt og venter på, at klubben ringer og beder ham køre til Ciutat Esportiva, hvor Xavis repræsentanter får papirarbejdet på plads omkring kontraktens ophør. Først herefter er der grønt lys til at skrive kontrakt med Hansi Flick.

Mediet Jijantes mener at Flick måske kan sidde på en restaurant i nærheden, hvor han spiser frokost, mens han venter på den vigtige opringning.

Indtil nu er det dog lykkes for Hansi Flick at holde sig væk fra mediernes søgelys, så spørgsmålet er, hvornår han dukker op.

flick8F

.:FORSIDE:.