fbpx

Messi: 'Jeg følte mig angrebet af Abidal'

FCBARCELONA.DK - 21.02.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Abidal

Lionel Messi har endnu ikke glemt kritikken fra sportschef Eric Abidal, der fik argentineren til at komme med en skarp reaktion. I et interveiw fortæller Messi, hvorfor han følte sig så hårdt ramt.

Det er i en snak med avisen El Mundo Deportivo, at Messi kommer ind på konfrontationen med Abidal.

'Jeg ved ikke hvad der gik gennem hovedet på ham, da han kom med sine udtalelser. Jeg svarede fordi jeg følte mig angrebet. Jeg følte han angreb spillerne. Han sagde ting om truppen og om mig. Som om at jeg har meget magt og tager beslutningerne. Det irriterede mig, at en fra klubben sagde sådan noget. Jeg kunne ikke tillade, at en sportschef angreb mig på den måde' kommer det fra Messi.

Messi bliver spurgt, om det var som anfører eller menneske, at det gjorde mest ondt? 'Begge dele, men først og fremmest fordi han angreb truppen. Derfor bad jeg om, at han skule komme med konkrete navne. Han skulle pege på personen, i stedet for at generalisere. På det personlige plan gjorde det ondt fordi man tror, at jeg bestemmer og tager beslutninger, men det er ikke rigtigt' siger han.

Messi føler tydeligt, at man overvurderer hans rolle udenfor banen. 'Måske det skyldes at jeg har spillet samme sted i så lang tid og kender klubben rigtig godt. Klubben har sine meninger og jeg har mine. Det er ikke altid at vi er enige og klubben gør ikke hvad jeg siger' afslutter han.

.:FORSIDE:.