fbpx

Messi kåret til månedens spiller i La Liga

FCBARCELONA.DK - 07.12.19

© Getty Images
// Lionel Messi

Få dage efter at have vundet Ballon d'Or nr. 6 kunne Leo Messi i går glæde sig over, at han blev kåret som november måneds bedste spiller i La Liga, hvor han samtidig havde succes i Champions League og for Argentina.

Selvom november blev indledt med et skuffende nederlag mod Levante, hvor Messi i øvrigt kom på tavlen, blev det god måned for argentineren. Han spillede tre ligakampe i løbet af måneden, der også bød på en landskampspause. I de tre kampe nettede han hele fire gange og det gav ham altså titlen som ligaens bedste spiller i november. Her har det spektakulære hattrick mod Celta helt sikkert haft stor indflydelse.

Også i Champions League blev november god for Messi, for han scorede i den vigtige 3-1 sejr over Dortmund, ligesom han også scorede i begge Argentinas landskampe mod henholdsvis Brasilien og Uruguay.

Messi får trofæet for månedens spiller overrakt når Barca møder Alavés på Camp Nou den 21. december. I alt har Messi indtil nu denne sæson scoret 11 mål og lagt 8 oplæg i blot 14 kampe for Barca.

.:FORSIDE:.