fbpx

Pablo Torre tager ikke med resten af holdet til USA

Simon Arun Vrábel - 16.07.23

// Pablo Torre

Det unge midtbanetalent Pablo Torre har længe været rygtet væk fra klubben, og nu skulle en afklaring være så tæt på, at klubben har bekræftet, at Torre ikke drager med resten af holdet til USA på pre-season.

Det har længe været en kendsgerning, at Xavi gerne ville have, at Pablo Torre fik mere spilletid end tilfældet var i sidste sæson. Nu skulle en afklaring om midtbanespillerens fremtid være så tæt på, at klubben ifølge avisen Mundo Deportivo har bekræftet, at han ikke deltager i holdets tur til USA.

Artiklen fortsætter under annoncen


Pablo Torre gennemlevede i sidste sæson en svær tid i Barca. Xavi ønskede at midtbanetalentet trænede med førsteholdet, men da konkurrencen på midtbanen var så stor, blev det til langt mere træning end spilletid. Den manglende træning med andetholdet gjorde, at Torre heller ikke fik spilletid på andetholdet, og Xavi var klar over, at det ikke var en holdbar situation.

Derfor har cheftræneren da også informeret Torre om, at han skal ud og have mere kontinuerlig spilletid, og derfor har den 20-årige midtbanespiller da også brugt de seneste uger på, at studere de tilbud som han har haft liggende på bordet. Det fortæller Mundo Deportivo.

De seneste meldinger går på, at Girona har insisterede på, at få Pablo Torre i bytte for Oriol Romeo, og partnerne skulle være så tætte på en aftale, at avisen skriver, at det er baggrunden for, at Barca har bekræftet, at Pablo Torre ikke tager med truppentil USA i næste uge.

Siden Pablo Torre sidste år ankom fra Racing Santander er det blevet til 13 kampe med førsteholdet og tre kampe med andetholdet.



.:FORSIDE:.