fbpx

Sergi Robertos anførerrolle er atypisk for Barca

FCBARCELONA.DK - 27.09.23

// Sergi Roberto

Sergi Roberto blev valgt til holdets førsteanfører inden denne sæson, men det er ikke meget man har set klubprofilen i aktion. Hans rolle er en helt anden end man har set hos hans forgængere, Busquets og Messi.

Sølle 174 minutter er det blevet til for Sergi Roberto i sæsonens første otte officielle kampe. Med Pedri og De Jong ude med skader havde mange ellers regnet med, at Barca-kaptajnen ville få spilletid mod Mallorca, men det skete ikke. I stedet valgte Xavi at satse på den unge Fermín López.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er en kendsgerning, at Sergi Roberto må betragtes om reservespiller på holdet og det er en helt ny situation i klubben, når det handler om holdets førsteanfører. Normalt er det en bærende profil som er førsteanfører, som man så det med Sergio Busquets og før ham med Leo Messi.

Sergi Robertos rolle er derfor ikke at gå forrest inde på banen og piske holdet til en sejr. Her er der andre anførere, Ter Stegen, De Jong og Araujo, der må klare den opgave. De er alle tre stamspillere under Xavi. I stedet skal Sergi Roberto på påtage sig en lederrolle udenfor banen og i omklædningsrummet.

Intet tyder på at Sergi Robertos rolle vil ændre sig denne sæson. Catalaneren står langt tilbage i køen om spilletid, ikke mindst på midtbanen, for han reelt er Xavis sidstevalg efter Romeu, Gündogan, De Jong, Pedri, Gavi og Fermín López.

Sergi Robertos muligheder ligger derfor mere på højre back som afløser for Joao Cancelo, når portugiseren får brug for pauser. Det er en position som Sergi Roberto har spillet mange gange før.

Der er spekulationer om, at Xavi vil bruge Sergi Roberto på fredag mod Sevilla, som en del af de løbende rotationer, som Xavi benytter i det stramme kampprogram, hvor alle får behov for en pause.



.:FORSIDE:.