fbpx

Raphinha fik tilhængerne til at glemme Nico Williams

FCBARCELONA.DK - 01.09.24

 


Med sin absolut bedste kamp som Barca-spiller leverede Raphinha lørdag en imponerende præstation, da han scorede hattrick og lagde to assists i sejren på 7-0 over Valladolid. Brasilianeren fik fansene til at glemme alt om Nico Williams.

Barca spillede lørdag en formidabel kamp, da man på hjemmebane slog Valladolid med hele 7-0. Det var med en flyvende Raphinha i venstre side af angrebet, som spillede sin bedste kamp siden han kom til klubben i 2022. I sejren på 7-0 scorede den brasilianske angriber et flot hattrick og blev samtidig noteret for to assists.

Artiklen fortsætter under annoncen


Raphinhas flotte præstation kom som et kraftfuldt modsvar til sommerens helt store transfersaga ved navn Nico Williams. Barca forsøgte som bekendt at hente den spanske landsholdsangriber som forstærkning til venstre side af angrebet, hvor netop Raphinha spiller. Signingen af Nico Williams glippede som bekendt og efterlod en kæmpe skuffelse hos de mange Barca-fans. En skuffelse, som lørdag var helt og aldeles glemt.

Med den formidable præstation fik Raphinha tilhængerne til at glemme alt om Nico Williams og hvis brasilianeren har tænkt sig at holde samme niveau gennem hele sæsonen, så er der ikke mange argumenter for at hente Bilbao-spilleren til næste sommer for omkring 60 millioner euro.

Du kan gense Raphinhas hattrick og de andre mål fra sejren på 7-0 over Valladolid øverst i artiklen.

// Valladolid // Raphinha
.:FORSIDE:.