fbpx

Alle venter fortsat på årsagen til Xavis fyring

FCBARCELONA.DK - 31.05.24

 


I dag er det præcis en uge siden, at Barca officielt meldte ud, at Xavi stoppede som træner. Xavi selv har ikke ville fortælle om klubbens begrundelser og ingen fra ledelsen har været ude og forklarer årsagen.

'Det er ikke min opgave at forklare hvorfor jeg stopper. Det er præsidenten der må sige det' lød det fra Xavi, da han holdt sit sidste pressemøde som træner, efter at Barca havde sluttet sæsonen af med en 2-1 sejr over Sevilla.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spekulationerne har været mange, men endnu har man intet hørt fra præsident Joan Laporta, der er ansvarlig for beslutningen, en beslutning han har taget i samråd med sportsdirektør Deco og andre fra klubbens ledelse, blandt dem vicepræsident Rafa Yuste.

De har dog alle været tavse den forgangne uge og det har ikke været muligt for de lokale medier at fange dem til en kommentar eller en forklaring på den drastiske beslutning, der kom mindre end en måned efter meldingen om, at Xavi også skulle træne holdet næste sæson.

Hvorfor ændrede Laporta så radikalt mening på så kort tid? Det er det helt store spørgsmål som alle venter svar på, men det kan meget vel vare lang tid, før at svaret kommer. Måske man skal vente til at Hansi Flick officielt præsenteres som ny Barca-træner og det bliver måske først når den nye sæson formelt går i gang den 1. juli. Her vil Laporta være til stede og svare på spørgsmål.

xavi81F

// Xavi
.:FORSIDE:.