fbpx

Arturo Vidal puster selv til rygterne om Inter Miami

FCBARCELONA.DK - 03.05.20

© Getty Images
// Vidal

Rygterne om Arturo Vidals fremtid er mange og meget tyder efterhånden på, at han forlader Barca til sommer. Nu puster han selv til rygterne om et skifte til MLS og Inter Miami med et opslag på Instagram, som han hurtigt slettede igen.

Bliver det David Beckhams nye klub Inter Miami i den amerikanske liga MLS, der får glæde af Arturo Vidal fremover? De rygter har fået ekstra liv, efter at Vidal i går kom med et noget uventet opslag på sin Instagram profil.

Her ser man ham i Barcas spilledragt, men med Inter Miamis logo i bagggrunden og teksten 'Bliver dette bomben i MLS?'. Selve billedet er fra det amerikanske medie Telemundos spansksprogede tv-netværk, som Vidal altså bringer videre. Opslaget kan ses nedenfor.

Hans opslag skabte hurtigt opmærksomhed og forstærkede spekulationerne om et snarligt skifte til USA. Reaktionerne kom nok bag på Vidal, for han valgte hurtigt at slette opslaget igen.

Vidals kontrakt med Barca udløber til juni 2021 og der bliver næppe tale om nogen forlængelse med den snart 33-årige spiller. Derfor skal Barca sælge chileneren denne sommer, hvis de skal have penge for ham. Måske køberen hedder David Beckham?

vidal49


.:FORSIDE:.