fbpx

Atlético er rasende over João Félix' jubelscene

Anders Lang Jensen - 05.12.23

 


João Félix er i denne sæson lejet til Barca fra Atlético Madrid, der dog fortsat ejer portugiseren. I søndagens topkamp scorede Félix mod netop Atlético, og angriberen jublede. Den reaktion er ikke faldet i god jord hos madrilenerne.

Da han scorede kampens enlige mål, var det ned mod Atlético Madrids medrejsende fans. Her rejste João Félix sig op på reklamebanden bag målet og rakte begge arme majestætisk ud til siden. Det signal mod de tilrejsende udefans fra Atlético har ikke hjulpet på forholdet mellem parterne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge mediet COPE er både fans og spillerne fra Atlético Madrid rasende på João Félix efter portugiserens jubelscene ned mod medrejsende fans. Spillertruppen fra Atlético mener angiveligt, at det er mangel på respekt fra Félix overfor en klub, han har tilbragt fire år i og stadig er ejet af.

João Félix forlod Atlético Madrid i sommer på en lejeaftale, og portugiseren gjorde sig ikke populær hos madrilenerne, specielt ikke efter den offentlige kærlighedserklæring til Barca inden klubskiftet. Her sagde Félix direkte i medierne, at hans store drøm var at komme til at spille for Barca.

Episoden igen søndag aften er blot endnu en i rækken, der gør, at det ser yderst svært ud for Félix at vende retur til Atlético efter lejeaftalen i Barca. Det bidrager dog omvendt til, at Barca har en større mulighed for at nå til enighed med madrilenerne om at købe portugiseren permanent.

felix33

// Joao Felix
.:FORSIDE:.